Arbejde som handicaphjælper

– hvad er det ?

Det er en bevilling under socialloven, der gør det muligt for mennesker med et svært fysisk handicap at leve et
selvstændigt og aktivt liv – på trods af det fysiske handicap.

Bevillingen sætter den handicappede
“brugeren” i stand til selv at ansætte “hjælpere” og derigennem få dækket sit hjælpebehov i forbindelse med pleje, ledsagelse, rengøring
etc..
Kort sagt: “Ansætter brugeren hjælpere til at gøre det han/hun ikke selv kan”.
Kommunen, (brugerens) dækker udgiften til løn, men det er brugeren, der er arbejdsgiver.

Bevillingen af hjælpeordningen udmåler hvor mange hjælpetimer brugeren er berettiget til, og om der i disse er indregnet rådighedstimer.

Arbejdstider og arbejdets indhold kan her kun beskrives generelt, da brugernes behov og dermed også jobbene er meget
forskellige. Man kan derfor ikke pege på en bestemt uddannelse eller baggrund der i særlig grad kvalificerer til et hjælperjob.

Arbejdstiden forklares ved ansættelsessamtalen. Arbejdstiden varierer meget fra bruger til bruger. Vagtplan lægges
normalt for 1-2 måneder af gangen. En vagt kan f.eks. være på 8, 12 eller 24 timer.
Hjælperne dækker normalt hinanden ind i tilfælde af sygdom.

Det er normalt, at brugeren – ofte i samarbejde med en erfaren hjælper, oplærer og instruerer den nyansatte i den daglige arbejdsgang.

Alle hjælperjob indeholder i større eller mindre grad personlig pleje, hjælp til vask og påklædning, daglig husførelse/madlavning, ledsagelse og under alle omstændigheder et tæt samarbejde med brugeren i dennes hverdag. De fleste hjælperjob kræver almindelig kørekort (Kategori B).

Brugerens arbejdsgiverrolle kræver, at brugeren selv tager ansvar for tilrettelæggelsen af hjælperfunktionerne – herunder sikrer et fornuftigt arbejdsmiljø.

Jobbet som hjælper medfører næsten altid en meget tæt relation mellem hjælper og bruger, som ofte udvikler sig til en blanding af venskab og arbejde. Den tætte relation mellem bruger og hjælper kan dog give anledning til konflikter.

Den bedste forebyggelse mod konflikter er fra begge sider til stadighed at give klare meldinger om grænser og irritationsmomenter.

Da hjælperen dels arbejder i brugerens hjem og dels er ledsager udenfor hjemmet, i forbindelse med uddannelse, arbejde eller besøg hos venner og familie, er det vigtig at hjælperen tilpasser sig brugerens regler og normer.
Selvom det tætte arbejdsforhold tit og ofte fører til en eller anden grad af venskab, er det vigtigt at bevare rollen som henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver.
I tilspidsede situationer er det bedst, at begge parter kan træde tilbage i ‘deres rolle’.
Så er det som regel ikke så svært at finde de mere venskabelige sider frem igen senere.

Det er nødvendigt, at både bruger såvel som hjælper har gjort sig klart, hvilke grænser for venskabelighed de ønsker i arbejdsforholdet.
De bør tale om dette, på et tidligt tidspunkt i ansættelsen.

Alt for ofte ser man at nyansatte hjælpere er for ivrige efter at ‘blive’ venner med brugeren. Desværre sker det også, at brugerne har behov for en ny ‘ven’ eller ‘allieret’, og så er den nye hjælper et nemt offer.

Det kan hurtigt blive vanskeligt at håndtere forholdet mellem venskab og arbejde, derfor tilrådes det at lade arbejdet have første prioritet.

Der er altid en magtrelation til stede i en ansættelse.

Hvis dette huskes, kan de venskabelige aspekter udvikle sig i takt med at man lærer hinanden at kende.

Det er brugeren – ikke dennes kommune – der er arbejdsgiver for hjælperne.
Dette betyder, at brugeren har den fulde kompetence vedrørende ansættelse og afskedigelse, samt ansvaret for indgåede aftaler mellem bruger og hjælper.

Hjælperne er generelt ansat som timelønnet arbejder. Dette medfører, at arbejdsforholdet kan ophøre med øjeblikkelig varsel hvis det er påkrævet.
Det er vigtigt, at hjælperen ved ansættelse får klar besked om de aktuelle regler ved dødsfald, længerevarende hospitals ophold, eller flytning til plejehjem og lignende.?

Hjælperen har tavshedspligt med hensyn til de forhold, som han/hun bliver bekendt med. Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansættelsesforholdet er ikke dækket af nogen overenskomst.
Brugeren kan ikke aftale egne lønsatser, men skal overholde gældende takster.

Taksterne er følgende:

Bemærk at der er store variationer i bevillingen af arbejds og rådighedstimer fra ordning til ordning.
Der betales 12,5% i feriepenge af lønnen inkl. tillæggene. Feriepengene udbetales via feriekonto.
Der betales aktuelt ikke anciennitets-, overarbejds-, tilkaldevagts-, arbejdstøj- eller telefon-, eller lignende ekstra tillæg ud over de ovenstående løntakster og tillæg.

Ved sygdom og barsel har hjælperen krav på dagpenge efter reglerne i dagpengelovgivningen. I overensstemmelse med dagpengelovens regler har hjælperen ikke krav på arbejdsfrihed eller dagpenge ved barns sygdom.
Et væsentligt punkt vedrørende sygdom er ‘8 ugers reglen’.
” Der kan ikke udbetales sygedagpenge, før tidligst efter 8 ugers fast sammenhængende ansættelse på samme arbejdsplads. I denne periode skal der være mindst 74 arbejdstimer”.
Hjælperen kan dog søge sin egen kommune og eller A-kasse om supplerende sygedagpenge.

Alle arbejdsgivere skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
I tilfælde af en opstået arbejdsskade har brugeren pligt til at anmelde denne til arbejdsskadenævnet.
Ansatte har ret og lov til at anmelde en arbejdsskade til vurdering hos arbejdsskadenævnet.

Det er lovpligtigt at der oprettes en ansættelsesaftale mellem bruger og hjælper.
Denne kan tilpasses individuelt til hver enkelt ansættelsesforhold.
Husk her, at det er brugeren og ikke kommunen, der hæfter for evt. særaftaler.
Særaftaler kan eksempelvis omfatte en aftalt opsigelsesfrist.